Kender du et barn eller ung der har brug for hjælp?

Kender du et barn eller en ung, der har brug for leg og læring, omsorg og opdragelse, udfordringer og behandling, så læs her  nærmere om den hjælp vi kan tilbyde.

Schuberts Minde er et psykologledet behandlingshjem, hvor børn og unge bor i små familielingnende bofællesskaber sammen med erfarne og vidende voksne. Her er der omsorg og læring. opdragelse og udfordringer, hjælp, støtte og behandling.

Børn og unge, der har brug for en bedre kropsbevidsthed og sanseintegration besøger vores ergo-terapi-klinik. Børn og unge, der har brug for individuel terapi, får hjælp hos vore psykologer, og børn der har brug for et special skoletilbud går i vores interne skole.

For at sikre en effekiv behandling af barnet og den unge, er det altafgørende, at vi beskæftiger os med hele barnet. Derfor forholder vi os både til barnets tanker, og den måde det tænker på. Vi hjælper barnet til en bedre forståelse af dets følelser, og vi beskæftiger os med dets fysiologi og adfærd, og løbende undersøger  vi effekten af vores indsats.

Kommunale myndigheder er altid velkomne til at aflægge os et besøg eller kontakte os for en nærmere drøftelse af, om vi netop er det tilbud du efterspørger

Luftfoto over Schubertsminde